Jeg hedder Lone Hansen og vil lige fortælle om den behandling min søn, Lasse, har fået hos Olejann.
“Da Lasse var 4 år døjede han voldsomt med en diagnosticeret græsallergi og var medicineret med bl.a. antihistamin, som jo sløver og er medicin man ikke behøver indtage allerede når man kun er 4 år.
Vi ønskede os – om muligt – en medicinfri behandling af Lasse og kontaktede Olejann”.
Lasse startede med zoneterapi behandlinger, men gik hurtigt over til akupunktur.
Efter 3 akupunkturbehandlinger forsvandt samtlige symptomer og siden har det kun været nødvendigt med 1 – 2 behandlinger om året. Lasse er i dag (2019) 12 år og en meget aktiv sportsudøver.
Lasse siger selv:
”Hvis jeg begynder at få symptomer om foråret går turen til Olejann. Da jeg var mindre fik jeg sat nogle kugler på nogle bestemte punkter, men i dag får jeg sat nåle i – og engang imellem får jeg også lov til selv at tage én af dem ud. Det er kun nålene i ørerne der kan gøre lidt ondt at få sat i. Men så kan jeg til gengæld uden problemer spille fodbold og håndbold igen!”