Tilskud til zoneterapi






Sygeforsikringen "danmark" giver nu tilskud til zoneterapi til sine medlemmer i gruppe 1, 2 og 5.

Der gives tilskud efter følgende retningslinier:

Tilskud

For zoneterapeutisk behandling - efter en stillet lægelig diagnose (der ikke behøver at være en skriftlig henvisning) - ydet af Registreret Alternativ Behandler med bestået eksamen som zoneterapeut ydes tilskud som det fremgår nedenfor. Der kan kun gives tilskud til èn 1. konsultation i behandlingsforløbet for samme sygdomsaktivitet. Der gives kun tilskud til zoneterapi udført på fod/fødder. Det er en betingelse for ydelse af tilskud til zoneterapi, at oplysning herom indberettes elektronisk fra zoneterapeuten til "danmark" efter fastlagt specifikation.

1. konsultation 30% af udgiften, dog max. 110 kr.
Normal behandling 30% af udgiften, dog max. 70 kr.

Der kan max. indenfor 12 måneder gives et samlet tilskud til zoneterapi på 460 kr.