Livssyn

Akupunktur, zoneterapi og NLP

Øreakupunktur

Oere_gummiØreakupunktur er en god og hurtig behandlingsform til visse ubalancer og til smertebehandling.

Behandlingen udføres enten med nogle meget små permanåle eller med såkaldte “ørefrø”, der blive siddende til de selv falder ud – normalt 7 – 14 dage. Da der ved nålebehandling har været prikket hul gennem huden opstår der et mikroskopisk ar efter nålene – SOM OGSÅ VIRKER PÅ PUNKTERNE! En tommelfingerregel er, at denne virkning holder sig lige så længe som nålene har siddet i.

 

Kan alle få øreakupunktur

Ja – og resultatet forudsætter ikke nogen bestemt holdning til altenativ behandling fra din side.

 

Børn og voksne

Etisk arbejder jeg med følgende regler: Børn og unge under 15 år behandler jeg kun med nåleakupunktur, hvis de selv er indstillet på det og hvis forældrene udtrykkeligt har givet deres tilladelse.

“Ørefrøene” kan derimod anvendes på alle aldersgrupper.

 

Oere_venstreKroppen afspejles i ørerne

Øret afspejler hele kroppen og dens forskellige lemmer og organer. Derfor er det muligt, ved hjælp af nogle bestemte punkter i ørerne, at hjælpe kroppen med en normalisering af sine funktioner. Hertil anvendes enten traditionelle – meget tynde – akupunkturnåle, eller små “permanåle”, der isættes det aktuelle sted. Permanålene bliver siddende til de selv falder ud.

Normalt anvendes maksimalt 5 nåle, der – som nævnt ovenfor – bliver siddende til de falder ud af sig selv.